Er du nervøs, usikker, deprimeret eller angst?
Har du spiseforstyrrelser eller sover dårligt om natten?
Er du slave af tobakken?

Her kan hypnosebehandling hjælpe dig. Hypnosen påvirker din underbevidsthed, så den samarbejder med din bevidsthed - i stedet for at modarbejde den.

Formålet med denne pjece er først og fremmest at fortælle om hypnosen og dens anvendelsesmuligheder mod nervøse og psykiske lidelser. Om sammenhængen mellem psyke og krop. Oplysninger, der gør det nemmere for dig at forstå - og dermed at erkende, hvilke problemer, du har.

Ved at erkende problemerne og de mekanismer, der fremkalder dem, har du taget første skridt på vej mod helbredelsen. Hæftet henvender sig også til familie, venner og omgangskreds. For selv om nervøse og psykiske lidelser rammer en stor del af befolkningen, er uvidenheden omkring dem stadig overraskende stor. Derfor møder du måske ikke den forståelse fra omgivelserne, som ellers kunne hjælpe dig videre.

Pjecen giver sig ikke ud for at være udtømmende, men jeg har bestræbt mig på at give en saglig og letforståelig forklaring. Indholdet bygger både på egne erfaringer og videnskabelige forskningsresultater på området.

JEAN FELIX


En helt naturlig forklaring

Tidsånden er forjaget, og samfundet stiller stadig større krav til det enkelte menneske. Det forøger det psykiske pres så meget, at følsomme sind reagerer på det. Dårlige nerver er ikke kun en moderne foreteelse, men nervøse lidelser er efterhånden blevet så udbredt, at det er en folkesygdom. En sygdom, der ødelægger store menneskelige værdier og koster samfundet hundreder af millioner kroner årligt.

Hvordan opstår en nervøs eller psykisk lidelse?
Hvorfor begynder et ellers sundt hjerte pludselig at hoppe og danse?
Hvorfor får ellers ligevægtige mennesker angstfornemmelser?
Hvorfor bliver en normalt glad og tilfreds person dybt deprimeret og selvopgivende?

Det virker som regel meningsløst og uforståeligt. Både for den, der rammes, og for omgivelserne. Men der findes en naturlig forklaring, der hænger sammen med forholdet mellem hjernen og kroppen. Forholdet mellem psyken og fysikken. Den sammenhæng vil jeg forsøge at beskrive så klart som muligt, for det er vigtigt, at klienten forstår selve mekanismen i lidelsen.


Hjernens følsomhed og funktioner
De livsvigtige funktioner - trække vejret, føle sult, tørst og søvn - er knyttet til mellemhjernen. Det er den ældste del af den menneskelige hjerne. Den del, som også dyrene har. Men i modsætning til dyrene, har mennesket en omgivende hjernedel, der er yngre - og som indeholder de observerende og kritiske funktioner, der er et resultat af menneskehjernens udvikling gennem årtusinder.

Dyrenes hjerne har ikke gennemgået samme udvikling som menneskets og indeholder stort set kun de primitive, livsvigtige funktioner. Jo laverestående, dyret er, jo mere primitiv er dets hjernefunktion, og jo sværere er det at påføre dyret en nervøs lidelse. Det er for eksempel umuligt at forestille sig en regnorm med dårlige nerver. Men højerestående dyr kan sagtens få nervøse lidelser. En hund, der ofte får modsatrettede ordrer, bliver forvirret. Den bliver nervøs. Og skuffer man en hund ved hver dag at fjerne dens madskål, lige før den skal spise, vil den i løbet af kort tid udvikle en neurose.

Mellemhjernens livsvigtige funktioner er dem, der holder hele den fysiske organisme i gang, og som skaber balance mellem funktionerne. Gennem et stort net af telegraftråde - nervesystemet - sørger mellemhjernen for, at vi trækker vejret uden at tænke over det. At vi føler sult, tørst og behov for søvn. Det er mellemhjernen, der regulerer fordøjelsen, hjertet, kirtlerne, nyrerne, blæren, leveren osv. Alt det, vi ikke bevidst kan styre. Herfra stammer også kønsdrift, had og kærlighed.

Denne meget vigtigt del af den menneskelige hjerne arbejder imidlertid ikke uafhængig af de andre hjernedele. De observerende og kritiske funktioner, som laverestående dyr ikke har. Under visse omstændigheder kan mellemhjernen være meget følsom for påvirkninger fra andre hjernedele. Psykiske påvirkninger, der ændrer funktionen i mellemhjernen, så hjerterytmen, kredsløbet, åndedrættet, fordøjelsen osv. ændres.

Dermed får psykiske forhold indflydelse på, hvordan kroppen reagerer.

Psykiske konflikter påvirker kroppen
Når mennesker udsættes for konflikter - bekymringer, sorger, skuffelser, frustrationer og lignende - tærer det på de psykiske kræfter. Mange har så stort et overskud, at de kan modstå angrebet og genoprette den psykiske balance. Andre har et mere følsomt sind. Og hvis påvirkningen er stærk, for eksempel et chok, eller hvis påvirkningen strækker sig over lang tid, er der risiko for, at der opstår komplikationer af både psykisk og fysisk art.

Presset forstyrrer den mentale balance, og nogle mennesker oplever stærke følelsesmæssige reaktioner som gråd, raseri, modløshed osv. Andre får ikke afreageret på denne måde - eller måske kun delvist. Derfor søger det psykiske pres udløsning på andre måder. Det kan være angst eller depressioner - men det kan også være reaktioner i kroppen.

De kropslige reaktioner kan komme fra hjertet (nervøs hjerterytme eller smerter), fra åndedrætsfunktionen (åndenød, astma), maven (forstoppelse, katar, mavesår) eller fra hjernen (nervøs hovedpine).

De fysiske funktioner, som styres af mellemhjernen, virker altså som sikkerhedsventil.

Det er underbevidstheden, der reagerer.

Når viljen giver fortabt
Uanset, hvor stærk en vilje, det enkelte menneske har, er der reaktioner, vi ikke er herrer over. Det kan være de fysiske reaktioner på et psykisk pres, der er beskrevet i forrige afsnit. Reaktionerne er overhovedet ikke usædvanlige eller unormale. Tværtimod. De overfører blot et mentalt pres fra sindet til kroppen.

Vi kender det alle sammen, uden at have tænkt nærmere over det, og uden at det har ført til en nervøs lidelse.
Hvem har ikke prøvet at rødme, selv om man ville give alverden for ikke at gøre det? Rødmen er simpelthen en følelsestilstand (du er forlegen, genert eller føler skam) der overføres til kroppen. Gennem underbevidstheden påvirkes blodkarrene i huden, så de udvider sig unormalt. Herved bliver huden rød.
Omvendt kan man blive "bleg af skræk", når blodkarrene trækker sig sammen. De fleste har nok også prøvet at få hjertebanken eller mavekneb ved stærke sindsbevægelser. Alle disse reaktioner i kroppen stammer fra psyken, og ikke nok så stærk en viljeindsats kan standse dem.

Organismen påvirkes af underbevidstheden, som ligger uden for viljens herredømme.

Sådan udvikles en neurose
Under visse betingelser kan et psykisk pres udvikle sig til en neurose. Det sker, når længere tids nervøse lidelser og måske fysiske reaktioner bliver permanente. Og det kan der være mange grunde til.
Måske er det spekulationer og bekymringer. Det kan også være uheldige arbejds- eller familieforhold. Men det kan også skyldes, at man tvinges til at fortrænge primitive drifter fra mellemhjernen, fordi de støder mod både ens egne og samfundets opfattelse af fornuft, moral og love. Du kan for eksempel føle had og bagefter være nødt til at nedkæmpe følelsen, fordi den ikke passer ind i dine egne moralske overvejelser. Og slet ikke ind i et moderne, lovforordnet samfund. Men fortrængningen af denne primitive drift kan i visse tilfælde give neurotiske komplikationer.

Det er ikke skaberi
Tag dig nu sammen.
Det er noget skaberi.
Denne fejlagtige reaktion møder man tit.

Hvis en neurotisk tilstand først er etableret, vil den som regel fortsætte, selv om grunden til den ikke mere er til stede. Det skyldes ofte, at patienten har en neurotisk forventning om noget dårligt. Om at historien gentager sig. En såkaldt betinget refleks.
Det står de fleste - selv patientens nærmeste - uforstående overfor. Den nervøse tilstand opfattes som skaberi, og der er masser af gode råd om at tage sig sammen. Men nok så mange ærlige forsøg på at tage sig sammen, virker ikke. For det er ikke skaberi. Trods den bedste vilje til at blive rask, kan klienten som regel ikke selv påvirke sin tilstand i nævneværdig grad gennem en viljeindsats. Angsten ligger dybt i underbevidstheden og bliver tit forværret, hvis man sætter sin vilje ind mod den. Dermed samler man jo sin opmærksomhed mod angsten, og derved bliver konflikten i sindet forværret.

Underbevidstheden er stærkest.

Lad os tage et eksempel. Hvis du skal gå hen over en bjælke, der ligger på jorden, kan du holde balancen uden problemer. Men hvis bjælken er placeret mellem to tårne i 100 meters højde, vil 99% af os falde ned.
Hvorfor? Det er den samme bjælke!
Forklaringen er ligetil. Når bjælken ligger på jorden, føler du ingen angst. Men i 100 meters højde vil alene tanken om, at du kan falde ned, skabe angst. Denne angst - bevidst eller ubevidst - påvirker din balanceevne så meget, at selv nok så meget fornuft og viljeindsats ikke hjælper.

Underbevidstheden er den stærkeste magt i vores psyke. Derfor kan man ikke blot tage sig sammen og blive rask. Der må andre metoder til, som kan påvirke underbevidstheden og ændre reaktionerne.

Det er hypnosebehandling særdeles velegnet til.

Sådan virker hypnose

Formålet med hypnosebehandling er at påvirke underbevidstheden, så den samarbejder med bevidstheden i stedet for at modarbejde den. Hypnosebehandling er behagelig, uden nogen form for skadelige bivirkninger, og som regel virker den meget hurtigt og effektivt. Derfor bruger lægevidenskaben i stigende grad hypnosebehandling overfor nervøse og psykiske lidelser - med glimrende resultater.

I dag er hypnose en videnskab. Men allerede for årtusinder siden kendte ældgamle folkeslag til hypnosens gode virkninger, selv om man dengang troede, det var en overnaturlig trolddom. Det er det naturligvis ikke.
Den danske hypnoseforsker, Poul Thorsen, giver følgende beskrivelse af hypnose: "Hypnose er en tilstand af psykisk og fysisk afslapning, hvorunder kritik og dømmekraft i højere eller mindre grad neddæmpes, og hvorunder hypnotisøren er i kontakt med de ubevidste kræfter, som styrer både fysiske og psykiske funktioner, således at påvirkning heraf kan ske."
Den tyske hypnose-ekspert, Doktor Ludwig Mayer, der særlig er kendt for sin forskning i, hvordan hypnose kan bruges til at bekæmpe sygdomme, definerer hypnose sådan:
"Hypnose er en tilstand af forøget modtagelighed, som fremkaldes ved, at hypnotisøren ved hjælp af suggestion vækker bestemte forestillinger hos den, der hypnotiseres. Hypnosen er ikke en søvntilstand. Man kan bedre betegne det således, at hele tankemekanismen under hypnose befinder sig i en tilstand af øget spænding, og denne spænding koncentreres nu i forbindelse med selve hypnosetilstandens intensitet omkring de ønskede suggestioner."

Man kan sammenligne hypnose med det, vi alle har prøvet: At falde i staver. D.v.s. at vi en kort tid er så optaget af bestemte tanker, at vi næsten ikke mærker omgivelserne. Vi samler i udpræget grad vores tanker om et begrænset emne. Sådan virker hypnose - det varer bare lidt længere tid.

Under hypnosen hviler de ydre dele af hjernen sig, og hypnotisøren kan påvirke underbevidstheden. Dels for at få mellemhjernens funktioner tilbage til det normale, d.v.s. alle de ubevidste, fysiske funktioner - og dels for at påvirke den mentale tilstand i positiv retning, så klienten også psykisk får det bedre.

Sådan føles det at blive hypnotiseret
Der er ikke noget mystisk eller dramatisk ved at være i hypnose. Du bliver normalt lidt sløret i bevidstheden, men du kan hele tiden følge med i, hvad der foregår omkring dig. Du føler dig godt tilpas og afslappet - måske så afslappet, som du aldrig før har gjort. Og du kan altid afbryde en behandling.
Det er således en udbredt misforståelse, at den hypnotiserede mister bevidstheden og falder i søvnlignende dvale. Det er den tilstand, der er kendt fra show-forestillinger, men det har intet med den lægelige hypnosebehandling at gøre.
Ganske vist kan hypnotisøren godt få dig til at falde i søvn, men søvnen er ikke det samme som hypnose. Den er blot en måde at få dig til at reagere på, ligesom mange andre reaktioner. Men søvn bruges sjældent ved behandling af nervøse og psykiske lidelser. Af og til kan den hypnotiserede føle en sovende fornemmelse i enkelte legemsdele, men det fortager sig hurtigt. Efter behandlingen er patienten fuldstændig klar, og alle sanser fungerer normalt.

Ingen risiko
Nogle klienter er lidt ængstelige og spørger, om der er risiko ved at blive hypnotiseret. Svaret er absolut NEJ.
Der er ingen fare ved hypnosebehandling, når hypnotisøren er erfaren. Hvis man søger behandling for fysiske symptomer, er det en god idé, at man først opsøger sin egen læge. Mange fysiske symptomer er nemlig ens, uanset om lidelsen er nervøs eller organisk. Derfor kan det være en lidelse, der kræver medicinsk eller anden behandling. Men den medicinske behandling kan godt suppleres med hypnosebehandling. For eksempel kan et mavesår kræve medicinsk behandling, mens grunden til, at mavesåret er opstået, kan afhjælpes med hypnosebehandling.
Under alle omstændigheder er det altid en ufravigelig regel, at en behandling, som lægen har ordineret, ikke afbrydes.

Sådan foregår det
Først taler hypnotisøren med patienten, for at finde ud af, hvilken lidelser og problemer, det drejer sig om. Herefter tilrettelægges de nødvendige påvirkninger (suggestioner), og hypnosebehandlingen starter.
Klienten lægger sig mageligt tilrette, og nu starter samarbejdet. Det er en fejl at tro, at klienten nu kan overlade det hele til hypnotisøren.
Det er absolut nødvendigt for et godt resultat, at klienten helt og fuldt går ind i et samarbejde med hypnotisøren og har hele sin opmærksomhed rettet mod det, hypnotisøren forlanger af vedkommende. Det er ikke nødvendigt, at klienten tror fuldt og fast på, at behandlingen hjælper - men det er af afgørende betydning, at han eller hun retter sig nøje efter anvisningerne. Den påvirkning, der skal hjælpe patienten, afhænger nemlig ikke kun af hypnotisørens evner, men i lige så høj grad af patientens evne og vilje til samarbejde.
Afslapningen, som følger med behandlingen, er ikke et mål i sig selv. Det er midlet til at samle opmærksomheden. Om afslapningen er total eller delvis er underordnet, bare klienten gør sit bedste.

Næsten alle kan hypnotiseres
De fleste mennesker kan hypnotiseres. Det er en ganske naturlig egenskab. Videnskaben anser 95 procent af befolkningen for at være modtagelig. Men kun de færreste har virkelig prøvet, og et flygtigt forsøg under et hypnose-show giver intet begreb om, hvorvidt man er modtagelig for hypnose eller ej.
Det er en udbredt - men helt forkert - opfattelse, at det især er mennesker med en svag vilje eller intelligens, der kan hypnotiseres. Tværtimod. Intelligente mennesker med en stærk vilje er som regel mest modtagelige for hypnotisk behandling, fordi de bedre forstå, hvad hypnotisøren forventer af samarbejde.
Ingen kan hypnotiseres mod sin vilje, og ingen går bagefter rundt i en slags hypnotisk tilstand. Når behandlingen er afsluttet, er vedkommende helt sig selv.

Antal behandlinger og resultater
Hvor mange behandlinger, der skal til, afhænger af klientens modtagelighed, lidelsens art og varighed, familieforhold, arbejdsforhold osv. Men som regel vil klienten efter ganske få behandlinger føle sig bedre tilpas. Måske allerede efter første behandling. Ved en hypnosekur går de positive og helbredende påvirkninger efterhånden ind og fortrænger klientens nervøse symptomer. Processen afsluttes naturligvis ikke fra den ene dag til den anden, og behandlingen må gentages med korte mellemrum, indtil den ønskede effekt er opnået. Modtageligheden stiger for hver behandling, og de første behandlinger bør foregå tæt efter hinanden. Helst med få dages mellemrum og i hvert fald ikke over en uge. Antallet af nødvendige behandlinger kan svinge fra 2-3 stykker til 15-20 eller flere, afhængig af problemernes omfang.
Bedring af tilstanden kan ske jævnt, men tit foregår den i positive spring med enkelte tilbagefald undervejs. Det er vigtigt at fortsætte behandlingen et stykke tid efter, at de nervøse symptomer er forsvundet, så klienten undgår tilbagefald.
Det betyder ikke noget, om den nervøse lidelse er opstået for nylig eller har eksisteret i længere tid. Og ofte vil hypnosebehandling virke, selv om andre behandlinger ikke har hjulpet.
Der bliver af og til sat spørgsmålstegn ved, om en hypnosebehandling giver varig helbredelse. Det gør den som regel, hvis balancen er genoprettet. Men ligesom der ikke er garanti for, at man ikke kan brække et ben to gange, er der heller ingen garanti for, at et følsomt sind ikke igen kan udsættes for så stærkt et pres, at det må give efter. Normalt sker det ikke.

Disse lidelser kan behandles med hypnose
De fleste organiske lidelser har et psykisk moment, som hypnose kan afhjælpe og fremskynde behandlingen af. Endvidere hjælper hypnosebehandling mod de mest almindelige psykiske lidelser:
Angst, mindreværdskomplekser, lampefeber, eksamensangst (i skolen, ved køreprøve etc.)
Depression og træthed, humør, energi og arbejdsevne, psykiske eftervirkninger af nervesammenbrud, hjernerystelse etc.
Tvangsneuroser, tvangstanker, fobier, angst for ansvar, åbne pladser, snavs, mørke etc.
Søvnløshed, indsovning, søvnens længde og dybde.
Sexualforstyrrelser, impotens, frigiditet, unormale menstruationer etc.
Talelidelser, stammen, afoni, præstesyge etc.
Fordøjelsesforstyrrelser, forstoppelse, diarre, mave- og tarmkatar, mavesår, tarmsår, unormal mavesyre, nervøse mavesmerter, opkastning, kvalme etc.
Kredsløbsforstyrrelser, nervøs hovedpine, migræne, svimmelhed, øresusen, nervøse hjertesmerter, forhøjet blodtryk, dårligt blodomløb etc.
Åndedrætsforstyrrelser, astma, nervøs bronkitis etc.
Funktionelle krampetilstande og lammelser, gangforstyrrelser, rysten, tvangsbevægelser etc.
Unormale tilstande i hudens kirtler og blodkar, rødmen, unormal svedafsondring, visse former for eksem og uren hud.
Muskelinfiltrationer og smerter, visse former for gigtsmerter, iskias, lumbago, leddegigt i begyndelsesstadiet, neuralgier, fantomsmerter, psykogene smerter efter operation etc.
Dårlige vaner, tobaksrygning (se efterfølgende), neglebidning etc.
Eufomani, afvænning fra spiritus, morfin etc.
Spiseforstyrrelser, anoreksi, bulimi, påvirkning af appetit og madlyst etc.

Tobaksafvænning
Hypnose er den mest effektive metode til at holde op med at ryge. Omkring 85 procent bliver fri for tobakstrangen allerede efter en enkelt behandling.
Alle kan i princippet holde op med at ryge, hvis de griber afvænningen rigtigt an. Men de fleste begår den fejl, at de sætter viljen ind mod tobakken. Jo mere, man koncentrerer sig, jo mere tænker man på tobak. Og des stærkere bliver trangen til tobak.
Tobakshunger er nemlig også en vane, der som alle andre vaner hører til i underbevidstheden. Enhver dårlig vane bekæmpes derfor mest effektivt, når underbevidstheden bliver påvirket. Det sker bedst ved hypnose og selvsuggestion.